Repræsenteret i cyberspace

Hvordan er Danmarks ambassader repræsenteret på Internet?

Danmark er som bekendt repræsenteret i mange lande verden over ved ambassader og konsulater, og en række af disse repræsentationer har nu valgt også at repræsentere ved at gå på Internet med egne hjemmesider.


Man kan finde en liste med links til de danske konsulater og ambassader, der er repræsenteret på Internettet på Udenrigsministeriets side på adressen http://www.um.dk/organisation/links.html" target="_top"> www.um.dk/organisation/links.html. Enkelte af repræsentationerne på listen har dog stadig deres sider under opbygning.


Der er meget stor forskel på omfanget og udformningen af de hjemmesider, som repræsentationerne har valgt at lægge ud. Nogle sider er helt enkle og rummer kun ambassadens eller konsulatets navn, adresse, telefonnummer og e-mail-adresse, som f.eks. Det Danske Generalkonsulat i Zürich og ambassaden i Bern, der har en fælles side på adressen www.denmark.ch.


Det Kgl. Danske Generalkonsulat i Toronto


En mere omfattende repræsentation står Det kgl. Danske Generalkonsulat i Toronto for på adressen www.tradecomm.com/danish. Her har man lavet en side med masser af oplysninger om visa, valutakurser, informationer om Canada og meget, meget mere. Ikke mindst de mange informationer og forskellige former for service, der tilbydes dansk erhvervsliv der vil eksportere til Canada, er meget omfattende.


Anita Kjøller Chapman fra generalkonsulatet i Toronto oplyser til ComON, at konsulatet har været på nettet med sin egen hjemmeside siden foråret 1997, takket være en Internetinteresseret volontør, som man på det tidspunkt havde på kontoret.


Hvad angår sidens formål, fortæller hun, at "med vores repræsentation på nettet er det hensigten at nå ud til flere danske eksportører. Det drejer sig ganske enkelt om at sælge det canadiske marked til danske virksomheder. Via vores hjemmeside formidler vi megen generel information om landet som eksportmarked."


Dertil kommer efter hendes opfattelse, at man især i Canada forventer, at alle virksomheder har en hjemmeside. Så der er også noget af et modefænomen i det. At dømme fra antallet af besøgende på siden, må man også sige, at den får godt med opmærksomhed.


Den Danske Ambassade i Singapore


Den Danske Ambassade i Singapore tilbyder på deres side på adressen www.denmark.com.sg/ et abonnement på ambassadens daglige nyhedsbrev for dem, der gerne vil følge med i den økonomiske udvikling fra Japan til Indonesien for den lille sum af 1000 kr. om året. Desuden tilbyder de information om Danmark, information om Singapore, samt links til hhv. Danmark og Singapore. Også den danske ambassadør J. Ørstrøm Møller har et link på ambassadens hjemmeside til sin egen hjemmeside, hvor han dog ikke så meget er repræsentant for Danmark, men snarere gør reklame for sin egen bog "The Future European Model".


Per I. Johanson fra den danske ambassade i Singapore oplyser til ComON, at ambassaden kom på Internettet i januar 1997 for at muliggøre hurtig kommunikation og udbydelse af service (dvs. nyhedsbrevet) samt information både til opholdslandet og til danskere.
Ambassaden har kun haft ganske få besøgende på siden, og reaktionerne på siden har da også været få og mest negative, og Per I. Johanson indrømmer da også, at det er en "hjemmelavet" side, der stadig er under udvikling. Han mener imidlertid, at den opfylder ambassadens informationsformål.


Den Danske FN-Mission i New York


Den Danske FN-mission i New York er at finde på Internettet på adressen www.undp.org/missions/denmark/" target="_top">www.undp.org/missions/denmark/ med en enkel, men informativ hjemmeside, hvor man kan finde oplysninger om hvem der gør hvad i den danske FN-mission, "Key Facts" om Danmarks forhold til FN - herunder oplysninger om Danmarks bidrag til FN's budget, Danmarks deltagelse i FN's fredsbevarende arbejde og Danmarks deltagelse i FN's udviklingsarbejde og humanitære hjælp. Der er også oplysninger om danske "statements" i FN, beretninger til Folketinget om de Forenede Nationers Generalforsamling, om muligheden for at søge job eller praktikantstilling i FN, samt en række FN-relevante links. Det er en god og uprætentiøs side.


Det er interessant at se, hvordan de danske ambassader og konsulater som repræsentanter for det officielle Danmark præsenterer danskerne for udlandet. Ideen med virtuelle repræsentationer er god, og på nogle af dem er der mange gode informationer at hente. Men mange af de danske repræsentationer har stadig meget at lære, når det gælder at bruge Internettet som repræsentations- og kommunikationsmedie.


Design


Generelt må det siges, at sidernes design hverken er særlig spændende eller præsentabelt - og flere sider er direkte primitive. Bortset fra den ofte mørkeblå baggrund, løven og den gyldne krone mod den mørkerøde baggrund, som mange af de virtuelle repræsentationer på en eller anden måde gør brug af, har de valgt at præsentere sig selv og Danmark for resten af verden på meget forskellig vis. Der er tilsyneladende ingen politik eller strategi fra Udenrigsministeriet for hvordan det nye medie skal indgå i det diplomatiske arbejde.


Nogle overordnede regler og fælles design er en forudsætning, hvis siderne for alvor skal bidrage til repræsentationen af Danmark. Udenrigsministeriets egen side på adressen www.um.dk er jo et godt eksempel på flot design, som man kan være bekendt også ude i verden, og flere af de danske repræsentationer har da også taget netop dette design til sig.


Kommunikation


Endelig er der selve kommunikationen med de virtuelle repræsentationer - Internettet er jo et kommunikationsmedium og det er ifølge de ambassader og konsulater, som vi har snakket med, et af de væsentligste formål med siderne.


Hvor nemt er det at få forbindelse med de danske virtuelle repræsentationer? Da jeg skrev denne artikel henvendte jeg mig til flere af de danske repræsentationer på Internettet via e-mail. Et enkelt elektronisk brev fik jeg retur flere gange, fordi det ikke havde været muligt at aflevere den. Flere danske repræsentationer svarede slet ikke på min henvendelse - heller ikke når jeg rykkede for svar.


Hvis det skal give nogen mening med virtuelle repræsentationer med e-mail-adresser, forudsætter det at posten bliver læst og besvaret. Kommunikationen trænger til et gevaldigt løft! Der er ingen mening i at gøre det muligt at skrive til repræsentationerne, hvis de ikke læser og besvarer deres post.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    TIETOEVRY DENMARK A/S
    Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

    Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

    27. november 2024 | Læs mere


    Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

    Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

    03. december 2024 | Læs mere


    Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

    Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

    04. december 2024 | Læs mere